|
ID-5200 kodning. Til ID-5200 manual. Til start menu. Til www.OZ1LN.dk Mail hvis du finder fejl: OZ1LN(punktum)Lasse(snabel-a)gmail(punktum)com |
|
Kodeprogram til ID-5200 kan hentes gratis ved at klikke
->HER<- Kodekablet er et standard USB kabel. Man kan også flytte kodefilen fra en PC til et SD-kort og derfra til radioen. |
|
Kodefil til ICOM ID-5200 lavet af OZ1LN. I kode-filen kommer repeaterne i geografisk orden, både analog og digital, og starter i Frederikshavn og arbejder sig ned gennem Jylland til grænsen, over Fyn og Sjælland, og ender på Bornholm. Denne måde gør det nemmere at finde repeatere i nærheden af det sted, hvor man befinder sig. Inddeling i banker er som vist herunder : Bank 00 (DV_Danmark) er alle danske VHF og UHF D-Star repeatere, plus en hel del simplex. Bank 01 (AN_Jyl_Fyn) er alle danske VHF og UHF analoge repeatere i Jylland og på Fyn, plus en hel del simplex. Bank 02 (AN_Fyn_Sjael) er alle danske VHF og UHF analoge repeatere på Fyn og på Sjælland, plus en hel del simplex. Bank 03 (Esbjerg_omegn) er lokale kanaler i Esbjerg og omegn, både D-Star og analoge. Bank 04 (Simplex_Esbjerg) er simplex kanaler i Esbjerg og omegn. Bank 05 (Simplex_2_FM) er simplex FM 2 meter kanaler. Bank 05 (Simplex_70_FM) er simplex FM 70 cm kanaler. Bank 05 (Repeatere_S_Jyl) er repeatere i Sydjylland. Rapport om fejl og mangler modtages som sædvanligt meget gerne, derved bliver kodefilen bedre ;o) |
|
Opdatering af enkelte grupper i en eksisterende kodefil. Dette kan være nyttigt, hvis man har en velfungerende kodefil, som man selv har tilføjet grupper til. For at undgå at overskrive disse grupper, GPS og andet med en komplet kodefil kan man nøjes med at opdatere enkelte grupper. Zippet fil med enkelte grupper til ICOM IC-5200 kan hentes her: ->HER<- 18-10-2026 Gem zip-filen i en mappe på din komputer og pak den ud i kodeprogrammets .ics-mappe. Gruppefilerne er navngivet så man nemt kan se hvilke grupper de kan importeres til. Udlæs din nuværende kodefil fra radioen og gem kodefilen på din komputer i kodeprogrammets .ics-mappe, så du eventuelt kan vende tilbage til den, hvis noget går galt. Gem kodefilen under et godt navn, for eksempel "5200_kaldesignal_dato.icf" Åbn kodefilen i kodeprogrammet: Tryk File (øverste linje), Tryk Open og vælg filnavnet. Åbn en memorygruppe i Memory CH, All. Gør klar til at importere en memorygruppe ved at trykke File (øverste linje) og trykke Import. Vælg den memorygruppefil der svarer til den memorygruppe du har åbnet og klik på Åbn. Der kommer et skilt der spørger om du vil gå videre. Klik OK. Gentag hvis du vil opdatere andre grupper. Listerne "Your Call Sign" og DR listen "06 Europe Norther" kan opdateres på lignende måde. Når du er færdig skal du ned til afsnittet herunder Indlæs kodefil til radioen. Til top af siden. |
|
Hent og indlæs komplet kodefil til ICOM IC-5200. Klik på en af links herunder: (enten radio med Firmware 1.01 eller 1.10) Firmware nummeret kan ses kortvarigt i displayets nederste højre hjørne, lige efter man har tændt radioen. KLIK-> 18-10-2026 (til Firmware 1.01) KLIK-> 18-10-2026 (til Firmware 1.10) Gem zip-filen i en mappe på din PC, og udpak (unzip) kodefilen (icf). Filnavn er fx "5200_demo_dato.icf" Åbn kodeprogrammet og indlæs kodefilen. Gå til Digital, My Station og ret kaldesignal (Call Sign) og meddelelse (Message). Tryk File (øverste linje), Tryk Save As og gem kodefilen under et godt navn, for eksempel "5200_kaldesignal_dato.icf" Når du er færdig skal du ned til afsnittet herunder Indlæs kodefil til radioen. |
|
Indlæs kodefil til radioen med USB-kabel. Inden du sætter programmeringskablet i radioen kan det være klogt at forbinde stel på radioen (antennestikkets gevind) og stel på computeren. Hvis der er spændingsforskel mellem radio og computer kan det koste en port ! Jeg HAR prøvet det ;o( Indlæs kodefilen ind i din radio ved at trykke på knappen med en pil der peger på en radio. Når indlæsning er afsluttet skal radioen slukkes og tændes. Til top af siden. |
|
Indlæs kodefil til radioen med SD-kort. Man kan indlæse kodefilen ved at lægge kodefilen på et SD-kort. Bemærk:Et nyt SD-kort skal formatteres, inden det kan bruges. Bemærk: Alt på SD-kortet slettes ved formattering. 1. Sæt SD-kortet i radion. Tænd radioen. 3: Tryk MENU, vælg SD Card. 2. Vælg Format og YES til Format OK? Fremgangsmåden er : 1. med kortet i PC: kopier kodefilen ind i kortets mappe Settings 4. sæt kortet i radioen og tænd radioen. 5. tryk Menu, vælg SD-card, vælg Load settings 6. vælg det ønskede fil-navn 7. vælg mellem ALL: indlæser alt. Select: man kan vælge, hvilke indstillinger der skal indlæses. Når indlæsning er slut skal radioene slukkes og tændes. Filnavnet før .icf ikke må være længere end 23 karakterer, ellers kan radioen ikke finde filen. Hvis man bruger kodning med PC og kabel er længden af filnavnet ikke kritisk. Til top af siden. |